Indsendte historier

Målet om de 1001 gode historier er nået.

Der skal lyde en stor tak til alle, der har taget sig tid og mod til at dele deres personlige beretninger. Hver eneste historie bidrager til budskabet om, at det nytter at lave socialt arbejde. Og de gør os klogere på, hvor det går galt, og hvordan man kommer ovenpå igen.

I den kommende tid udvælger vi gode historier og lægger dem på siden her - naturligvis med accept fra indsenderen.

Følg med - der kommer løbende nye til.

 

Tilføjet d. 12-09-2016

Samværet med ligestillede hjalp mig utroligt

Jeg drak til jeg styrtede og ville ofte tage mit eget liv. Men til sidst blev det for meget. Og min familie, ikke mindst børnene, havde for længst fået nok. På det tidspunkt var jeg begyndt at komme på værestedet Stop Op i Nysted, og havde også deltaget i en række kurser sammen med andre brugere og frivillige fra landets væresteder. Samværet med ligestillede hjalp mig utroligt, og en dag fik jeg mod til at fortælle de andre, hvordan det var fat. Det var et stort øjeblik. Efterfølgende kom jeg i døgnbehandling på Bjæverskov. Opholdet varede i tre og en halv måned. Siden er Bjæverskov lukket, og jeg har aldrig fået nogen form for efterbehandling. Jeg har heller aldrig været i AA. Men faktum er, at jeg ikke har rørt en dråbe alkohol i nu seks og et halvt år. Jeg har fået et godt forhold til mine børn igen, jeg er gift med en dejlig mand, og jeg arbejder med noget, som jeg holder af og som jeg ved noget om.

Jeg er frivillig på værestedet Stop Op i Nysted, hvor jeg arbejder mindst tre dage om ugen. Vi har ingen ansatte, alt er frivilligt og ulønnet, så vi styrer det hele selv. Brugerne, der kommer hos os, tror mere på os, end de tror på dem på kommunen. Måske skyldes det, at vi kan dele fælles historie og fælles erfaringer. Lige nu har jeg særligt tre mennesker, som jeg hjælper. Det kan handle om hjælp til at styre økonomien, om at deltage i møder med f.eks. kommunen, at tage med til lægen eller at tale med pårørende. Men det handler selvfølgelig også om masser af snak, hjælp og støtte i øvrigt. Nogen kalder mig for mor-Anne.

Som frivillig på værestedet har jeg deltaget i mange kurser på landsplan. Det er en stor styrke og vi har et fantastisk sammenhold. Omsorgen for hinanden er stor. Vi lærer hele tiden nye ting. Jeg glæder mig til igen at møde alle de andre på dette års Ferie Camp og Udsatte Lege i Bøgeskov. Vi bliver mere end 10 deltagere fra vores værested. Det er en kæmpestor oplevelse for os alle.
 
Jeg har oplevet ret megen druk og vold gennem min barndom og mit voksne liv. Jeg ved personligt noget om, hvad det vil sige at føle sig svigtet, at være forladt og være udenfor. Det kan jeg bruge i mit arbejde på værestedet. Og så får jeg så meget igen. At hjælpe andre, er at hjælpe sig selv.

Anne-Margrethe Rasmussen, 60 år
Herritslev
To voksne sønner, gift med Jens
Folkeskolens 9. kl.
Har bl.a. arbejdet på fabrik og som rengørings- og plejeassistent
Frivillig på Værestedet Stop Op, Nysted
Modtager førtidspension

  
  

« Tilbage til historieoversigten

Den Gode Historie


Seneste nyt:

Lige nu er der ekstra stor bevågenhed om værestedernes indsats takket være de mange gode historier. Men også fordi Landsforeningen af VæreSteder målrettet har arbejdet på at styrke indsatsen i samarbejde med en række udvalgte kommuner


Vi har igen været ude at tale nogle af personerne bag de indsendte historier. Mød Ken, der indgik en byttehandel med værestedet og lagde misbruget på hylden efter 33 år. Og mød Dorit, der, på trods af et omtumlet liv, har fundet modet til at stille op i X-Factor.


Mød Even, Henrik og nogle af alle de andre mennesker, der har valgt at berette om deres vendepunkt.


Siden bruger cookies til statistik og fordi det er nødvendigt for at websitet fungerer.

Ved at bruge dette website, accepterer du brugen af cookies. Du kan altid slette cookies i din browsers indstillinger. Læs mere om cookies.

Accepter cookies Accepter kun funktions-cookies Accepter alle cookies