Indsendte historier

Målet om de 1001 gode historier er nået.

Der skal lyde en stor tak til alle, der har taget sig tid og mod til at dele deres personlige beretninger. Hver eneste historie bidrager til budskabet om, at det nytter at lave socialt arbejde. Og de gør os klogere på, hvor det går galt, og hvordan man kommer ovenpå igen.

I den kommende tid udvælger vi gode historier og lægger dem på siden her - naturligvis med accept fra indsenderen.

Følg med - der kommer løbende nye til.

 

Tilføjet d. 12-09-2016

For mig betyder idrætsaktiviteterne og stævnerne rigtig meget

I de seneste otte år har jeg arbejdet frivillig og ulønnet med idræt for socialt udsatte. Jeg har også været lønnet medarbejder. Op til Udsatte Lege i Odense i 2009 rejste jeg land og rige rundt for at fortælle om det forestående stævne på landets væresteder. For mig betyder idrætsaktiviteterne og stævnerne rigtig meget. Jeg bliver rørt hver eneste gang, når der overrækkes pokaler til børn eller voksne, som er lykkedes med en eller anden disciplin. Jeg er glad for at se stoltheden, og for at være en del af et fællesskab, hvor vi netop gør et nummer ud af at blive pivhamrende stolte. Af os selv og af hinanden.

Jeg har kun misset et enkelt idrætsstævnestævne i disse år. Det var omkring årsskiftet 2013/14, hvor jeg blev opereret for kræft og fik fjernet den ene halvdel af højre lunge. Det var en hård periode i mit liv, også fordi min ekskone døde af kræft. Vi havde levet sammen i 20 år, hun var mit livs kærlighed og mor til min yngste datter. To dage efter min egen operation skulle hun begraves. Lægerne troede ikke på at jeg kunne deltage, men jeg ville. Og sådan blev det. Jeg fik sagt det sidste farvel og deltog i begravelsen.

Jeg har tumlet noget rundt i mit liv, og min barndom på Ærø var ikke let. Jeg har haft et heftigt stofmisbrug og har vel været i behandling en fire-fem gange. Den sidste gang lykkedes det, og nu har jeg været total stoffri i 11 år. Mit arbejde for Landsforeningen af Væresteder er min måde at give noget tilbage til samfundet på. Det er min måde at vise taknemmelighed på, samtidig med at jeg forhåbentlig er med til at gøre en forskel. Jeg er et kendt ansigt blandt de mange idrætsaktive mennesker, der deltager i stævnerne. - Hej Frank, siger de, og så bliver jeg glad. Selv kan jeg blive lidt ked af, at jeg kan glemme et navn, men så trøster jeg mig med, at jeg kan genkende ansigtet.

Jeg er født i Marstal. Jeg blev taget ud af skolen i 8. kl. og sendt til søs. Min første hyre var med en hollandsk kuf på omkring 100 tons. Den hed i øvrigt Drejet. Vi sejlede bl.a. med korn og var kun to mand om bord - skipperen og jeg selv. Månedslønnen var på 400 kr. Jeg har sejlet som matros i mange år. Min sidste hyre var med Storebæltsfærgen. Det stoppede den dag Storebæltsbroen stod færdig, så jeg har altså været med til at lukke og slukke. Det var i juni 1998.

Jeg har et godt liv. Jeg arbejder med det, der interesserer mig, og så har jeg mødt en dejlig kvinde, som holder af mig. Vi bor i hendes hus i Horsens. Annie, som hun hedder, har flere børnebørn. De kalder mig for morfar Frank.

Frank Sørensen, 63 år
Far til to voksne piger og en dreng
Barnefødt i Marstal på Ærø, bosat i Horsens
Folkeskolens 7. kl.
Matros
Frivillig medarbejder i Landsforeningen af Væresteder og IDVI
Førtidspension siden 2003  


« Tilbage til historieoversigten

Den Gode Historie


Seneste nyt:

Lige nu er der ekstra stor bevågenhed om værestedernes indsats takket være de mange gode historier. Men også fordi Landsforeningen af VæreSteder målrettet har arbejdet på at styrke indsatsen i samarbejde med en række udvalgte kommuner


Vi har igen været ude at tale nogle af personerne bag de indsendte historier. Mød Ken, der indgik en byttehandel med værestedet og lagde misbruget på hylden efter 33 år. Og mød Dorit, der, på trods af et omtumlet liv, har fundet modet til at stille op i X-Factor.


Mød Even, Henrik og nogle af alle de andre mennesker, der har valgt at berette om deres vendepunkt.


Siden bruger cookies til statistik og fordi det er nødvendigt for at websitet fungerer.

Ved at bruge dette website, accepterer du brugen af cookies. Du kan altid slette cookies i din browsers indstillinger. Læs mere om cookies.

Accepter cookies Accepter kun funktions-cookies Accepter alle cookies