Indsendte historier

Målet om de 1001 gode historier er nået.

Der skal lyde en stor tak til alle, der har taget sig tid og mod til at dele deres personlige beretninger. Hver eneste historie bidrager til budskabet om, at det nytter at lave socialt arbejde. Og de gør os klogere på, hvor det går galt, og hvordan man kommer ovenpå igen.

I den kommende tid udvælger vi gode historier og lægger dem på siden her - naturligvis med accept fra indsenderen.

Følg med - der kommer løbende nye til.

 

Tilføjet d. 28-09-2016

Mit selvværd var helt i bund

Jeg har engang fået at vide, at jeg var dum. Eller at jeg havde en meget lav intelligens. Det var en lægelig autoritet, der sagde det, i forbindelse med min pensionssag. Min far, der var med under samtalen, blev stjernegal. Han synes heldigvis ikke, den diagnose passede på mig. Under alle omstændigheder fik jeg tilkendt en førtidspension. Jeg har også en rygskade som følge af en arbejdsulykke i min læretid som gulvlægger.

Forud for pensionen havde jeg en meget svær periode. Mit selvværd var helt i bund og jeg sad mutters alene og blev mere og mere deprimeret. Jeg tog også på i vægt. 142,5 kg. vejede jeg, da jeg var størst. På et tidspunkt knækkede filmen helt og jeg var parat til at tage mit eget liv. Jeg ringede til min far, som heldigvis kom med det samme. Jeg blev indlagt akut på psykiatrisk afdeling. For mig var det kulminationen på en svær skolegang og ungdom med mobning og følelsen af dyb ensomhed.

Mit vendepunkt blev mødet med Minihøjskolen i Herning. Det er et tilbud til førtidspensionister med psykiske problemer. Her fik jeg noget at stå op til og jeg mødte andre, der var i samme situation som jeg selv. Det var en stor befrielse at opleve fællesskabet og samværet, og at få luft for sine tanker. Min interesse for musik blev genvagt, selvtilliden kom støt og roligt tilbage, og jeg begyndte at tro på, at jeg kunne noget mere. Meget mere. Jeg begyndte også en kur og smed kilo efter kilo.

Efterfølgende har jeg arbejdet som servicemedarbejder. Jeg har også kørt taxa i en periode på syv år, samtidig med at jeg har haft min pension. Jeg mødte utroligt mange forskellige mennesker og på en eller anden måde tændte det min lyst til socialt arbejde. Til at hjælpe andre. Jeg har taget en uddannelse som social- og sundhedshjælper og fik faktisk flere 12-taller undervejs.

Sidste år fik jeg tilbudt stillingen som leder af Huset, der er et værested i Herning. Jeg arbejder 20 timer om ugen plus det løse. Førhen var det mest et værested for tidligere alkoholmisbrugere, men i dag er målgruppen langt bredere. Vi forsøger at favne alle, og jeg vil gerne være med til at udvikle stedet sammen med brugerne, de frivillige medarbejdere og bestyrelsen.

På en eller anden måde er jeg en smule flov over min førtidspension og vil allerhelst arbejde på ordinære vilkår. Det ville jeg føle en stor stolthed ved. Men det skal jeg også selv være helt parat til.

Henrik Hedelund, 36 år
Herning, far til to børn på 7 og 10 år
Folkeskolen 10. kl., uddannet social- og sundhedshjælper
Værestedsleder, Huset i Herning

 


« Tilbage til historieoversigten

Den Gode Historie


Seneste nyt:

Lige nu er der ekstra stor bevågenhed om værestedernes indsats takket være de mange gode historier. Men også fordi Landsforeningen af VæreSteder målrettet har arbejdet på at styrke indsatsen i samarbejde med en række udvalgte kommuner


Vi har igen været ude at tale nogle af personerne bag de indsendte historier. Mød Ken, der indgik en byttehandel med værestedet og lagde misbruget på hylden efter 33 år. Og mød Dorit, der, på trods af et omtumlet liv, har fundet modet til at stille op i X-Factor.


Mød Even, Henrik og nogle af alle de andre mennesker, der har valgt at berette om deres vendepunkt.


Siden bruger cookies til statistik og fordi det er nødvendigt for at websitet fungerer.

Ved at bruge dette website, accepterer du brugen af cookies. Du kan altid slette cookies i din browsers indstillinger. Læs mere om cookies.

Accepter cookies Accepter kun funktions-cookies Accepter alle cookies