Indsendte historier

Målet om de 1001 gode historier er nået.

Der skal lyde en stor tak til alle, der har taget sig tid og mod til at dele deres personlige beretninger. Hver eneste historie bidrager til budskabet om, at det nytter at lave socialt arbejde. Og de gør os klogere på, hvor det går galt, og hvordan man kommer ovenpå igen.

I den kommende tid udvælger vi gode historier og lægger dem på siden her - naturligvis med accept fra indsenderen.

Følg med - der kommer løbende nye til.

 

Tilføjet d. 13-09-2016

Samværet med de andre betyder meget for mig

Jeg har været langt ude, det indrømmer jeg blankt. Jeg har også taget tilløb til et enkelt røveri. Det var også tæt på at ske, hvis ikke min søster havde givet mig sådan en på kassen. Jeg stod faktisk og var rimelig klar med et oversavet jagtgevær Men sådan skulle det altså ikke være, og godt for det.

Jeg har haft en svær opvækst, mine forældre blev skilt, og det tog hårdt på mig. Min skolegang har heller ikke været let. Jeg er ordblind, men fik ret hurtigt lært at begå mig alligevel. Jeg har aldrig været bange for et slagsmål. Druk og stoffer har fyldt meget, alt for meget. Da min far døde, arvede jeg omkring 300.000 kr. - jeg drak dem op, hver en øre.

For seks år siden knækkede jeg nakken i en motorcykelulykke, og alting blev endnu værre. Jeg kom helt ud over kanten og mit misbrug tog til i takt med sygehusindlæggelser, genoptræning og manglen på fremtidsudsigter. Til sidst sagde familien fra og gav mig et ultimatum. Vi gider dig simpelthen ikke mere, fik jeg vide, så hvis ikke du i morgen kører med os til behandlingscentret og går i behandling, så er det slut.

I dag har jeg været stoffri i mere end tre år. Jeg bor i egen lejlighed i Svendborg, og er flyttet fra forsorgshjemmet, hvor jeg ellers har boet i et halvt års tid. Fremtiden tegner langt lysere nu. Jeg er på vej tilbage til et arbejdsmarked og et liv, hvor jeg igen tør tro på, at jeg har noget at bidrage med. Jeg er glad for at være blevet fulgt til dørs af kommunen. Det betyder alt, at jeg kan ringe til en, der kender min situation. Og at jeg får besøg af min kontaktperson. Hvis jeg bare var blevet smidt ud i en lejlighed uden støtte, var jeg aldrig kommet videre.

Jeg kommer fortsat meget på forsorgshjemmet, men også på værestedet Stenbruddet. Det er vigtig for mig at være aktiv og at bruge tiden til noget fornuftigt. Samværet med de andre betyder meget for mig. Jeg er uddannet pottemager og på værestedet underviser jeg i fremstilling og brænding af stentøj. Jeg er stolt af mit fag, og stolt af, at andre kan drage nytte af min viden og erfaring. Jeg holder af at undervise og af at se, hvordan andre udvikler sig i mødet med håndværket.

Min drøm er at genoptage pottemageriet eller at undervise indenfor faget.

John Skaarup, 52 år
Svendborg
Folkeskolens 9. kl.
Udannet pottemager
Har bl.a. arbejdet som chauffør og underviser og med selvstændig pottemagervirksomhed
Frivillig på værestedet Stenbruddet
Er ledig og på dagpenge

 


« Tilbage til historieoversigten

Den Gode Historie


Seneste nyt:

Lige nu er der ekstra stor bevågenhed om værestedernes indsats takket være de mange gode historier. Men også fordi Landsforeningen af VæreSteder målrettet har arbejdet på at styrke indsatsen i samarbejde med en række udvalgte kommuner


Vi har igen været ude at tale nogle af personerne bag de indsendte historier. Mød Ken, der indgik en byttehandel med værestedet og lagde misbruget på hylden efter 33 år. Og mød Dorit, der, på trods af et omtumlet liv, har fundet modet til at stille op i X-Factor.


Mød Even, Henrik og nogle af alle de andre mennesker, der har valgt at berette om deres vendepunkt.


Siden bruger cookies til statistik og fordi det er nødvendigt for at websitet fungerer.

Ved at bruge dette website, accepterer du brugen af cookies. Du kan altid slette cookies i din browsers indstillinger. Læs mere om cookies.

Accepter cookies Accepter kun funktions-cookies Accepter alle cookies